Årsagen til denne side


Ligesom mange andre nybyggere med egen hjemmeside, er vores formål med at lave en hjememeside om vores husbyggeri, at vi ønsker at familie og venner kan følge med i byggeriet.

Vi har selv haft stor glæde af andre nybyggeres hjemmesider, hvor man kan læse om de forskellige byggeentreprenører og bygherrenes erfaringer.

Så et godt råd til alle der skal bygge; brug af andres erfaringer!

Man skal være forberedt på at lave en del research og bruge tid på at se forskellige prøvehuse - for ingen huse er ens. Man kan få utrolig stor inspiration ved at besøge prøvehuse, og husk; én ting er at se et hus på tegninger og billeder, et andet er at se det i virkeligheden.

Når man besøger prøvehuse kan man også hurtigt få en idé om hvilke gulve, lofter, fliser, klinker, mursten, bordplader m.m. der falder i ens smag. For det kan godt være svært at vælge, når man står i et showroom med mange forskellige klinker, for det er altså ikke det samme at se et par klinker som at se et helt gulv belagt med dem!